Har du som mange andre gået med tanken om at købe Bitcoin som investering eller til at bruge til at handle med, så kan du med fordel læse vores gode råd. Det er meget godt at have disse ting i baghovedet, inden du køber Bitcoin.
Du behøver ikke at købe en hel Bitcoin
Mange afholder sig selv fra at købe Bitcoin, fordi de tror, at de skal betale lidt over 300.000 kroner (nuværende kurs på Bitcoin) for at være med. Det passer overhovedet ikke. En Bitcoin kan nemlig opdeles i satoshis. En satoshi er den mindste enhed af Bitcoins, og den repræsenterer 1 ud af hundrede millioner. Du kan altså købe 0.00000001 BTC, men det er måske ikke så praktisk. Pointen er, at du helt selv kan bestemme, hvor meget du vil købe for. Dette kan du ikke på samme måde med aktie, hvor hvis du eksempelvis vil købe Mærsk for et skævt beløb, bliver du enten nødt til at købe “for lidt” eller “for meget”.
Det er faktisk ikke så svært at købe Bitcoin
Ovenstående misforståelse omkring den minimale investeringssum og det, at det er svært at købe Bitcoin, er de største misforståelser omkring Bitcoin. I 2021 investerer mange platforme fortsat i videreudvikling af deres produkt – nemlig din brugeroplevelse. Det er derfor ikke overraskende, at det kun bliver nemmere for dig at købe Bitcoin med kreditkort.
Tidligere var det kun muligt at købe Bitcoin i Danmark gennem bankoverførsel – og her var der ikke tale om den klassiske danske bankoverførsel. Nej, man skulle lave en europæisk overførsel i Euro (også kaldet SEPA). Hvis man er heldig, finder man en forhandler af Bitcoins, hvor du også kan betale med MobilePay og Paypal. Disse to betalingsmuligheder medfører dog oftest højere gebyrer. Dette kommer ikke bag på nogen, da bankoverførsel fortsat er den billigste måde for virksomheder at modtage penge på.
Konklusionen er derfor, at du ikke behøver at stoppe dig selv fra at investere i Bitcoin, hvis det eneste problem er, at du føler, at det er svært.
Hav styr på sikkerheden, før du køber
Du skal være særligt opmærksom på, hvad for en “type” Bitcoin, du køber. Det kan enten være en reel Bitcoin eller en CFD. Førstnævnte kan du opbevare på platformen, børsen eller i din egen wallet. Fordelen ved denne er, at du rent faktisk kan bruge af den løbende. Sidstnævnte kan du ikke overføre, og du kan kun sælge det købte eller købe mere.
Hvis du vælger selv at opbevare din kryptovaluta, så bør du kraftigt overveje en hardware wallet. Den mest populære er en Ledger Nano S fra det franske firma Ledger. De har i mange år lavet hardware wallets til kryptovaluta, og sikkerheden er derfor i top. Det lyder som en dyr ting, men det er det overhovedet ikke. En hardware wallet kan fås for under 100 Euro inklusiv fragt, og så er du sikret. Det er noget, du kun skal købe én gang.