Når valget står mellem regnskabsprogrammer, er det typisk de 2 mastodonter på det danske marked, Billy og Dinero, valget står imellem. Og det er der en helt klar grund til. Billy og Dinero er nemlig uden tvivl de 2 bedste regnskabsprogrammer til de mindre erhvervsdrivende. Men hvem skal du vælge – Billy vs Dinero?
Billy og Dinero – begge gode og effektive regnskabsprogrammer
Hvis du aldrig har siddet med regnskab før, kan det godt være indviklet – og det kan det også være for folk, som sidder med det til dagligt, og som har gjort det i mange år. Derfor er det godt at vi har programmer som Billy og Dinero til at hjælpe os – men hvad gør de?
Billy og Dinero er regnskabsprogrammer, som kan bruges til at holde styr på virksomhedens indtægter, udgifter, moms, SKAT, fakturering samt meget andet. Dette gør det meget nemmere at holde styr på, ift. hvis man manuelt skulle sidde og gøre det. Alt er automatiseret, så meget som muligt, og der er mange sikkerhedsforanstaltninger på begge platforme, så risikoen for at lave dyre fejl er så lav som overhovedet muligt.
Begge regnskabsprogrammer kan nemt tilgås via din browser eller via deres respektive apps. Du har altså altid mulighed for at have dit regnskab lige ved hånden, og mulighed for at bogføre sekundet efter et køb. Du kan bl.a. uploade og gemme kvitteringer, så alt er samlet på én platform.
Lighederne – Billy vs Dinero
Begge regnskabsprogrammer har en gratis og en betalt version. Langt de fleste mindre virksomheder kan sagtens klare sig med gratis-versionerne. Lad os tage på lighederne mellem Dinero og Billy i gratis-versionerne:
- Nem bogføring (det er ikke muligt at gemme bilag i regnskabsprogrammerne – her skal du bruge en mappe på din computer eller i skyen)
- Overskueligt overblik over momsregnskabet (her kan du nemt se, hvad du skylder / have tilbage, og hvornår fristen er)
- Nem og hurtig fakturering (mulighed for eget logo)
- Grafisk overblik over nøgletal
- Chat-support
Lighederne mellem Dinero og Billy i de betalte versioner:
- Smarte hjælpeværktøjer
- Abonnementløsninger til kunder
- Bilagsbackup i Dropbox
- Uploade bilag via appen (smart ift. fysiske kvitteringer)
- Integrationer med lønsystemer
- Integrationer med bankkonti
Hvad skal jeg vælge – Billy eller Dinero?
Begge regnskabsprogrammer har altså en gratis version, så du kan se, hvilket program du føler passer dig bedst. Det er altså en god ide at få tjekket begge programmer ud, før du træffer en beslutning. Overordnet set, kan man sige, at Billy er en smule mere overskuelig, hvor Dinero er mere avanceret, og har flere muligheder. Ikke fordi der mangler noget i Billy – du kan bare udspecificere lidt bedre i Dinero. Så det er bare i gang med at tjekke hvad der passer dig bedst!